Det er Esmeralda i fuld fart gennem Storebælt på vej til Femø Jazz 2004

Velkommen til min hjemmeside man må godt skrive i gæstebogen

Dette er en hjemmeside hvor jeg vil fortælle lidt om hvem jeg er og mine oplevelser gennem Årene fra jeg blev født i 1932 og til i dag.
Det har været en spændende rejse gennem mange lande og mange spændende oplevelser.
Mine første 14 År brugte jeg på den lille Ø Bogø syd for Sjælland,den kaldes Den Lysegrønne Ø nok et navn den har fået en Forårsdag hvor skoven lige er sprunget ud og markerne er nysåede og alt står Lysegrønt.

Dengang i trediverne var Bogø et selvforsynende bondesamfund,med at hvad der skulle være for at 2000 sjæle kunde fungere,vi havde Skoler to stk en gammel rytterskole og en moderne Realskole,en Navigationsskole  hvor der er uddannet mange Navigatører der sejlede på langfart,men også var bosiddende på øen me deres familie.
Der var Købmænd og Brugs der var Slagtere og Bagere Tømrer Snedkere Smede Vognmænd Mejeri  Elektrisitetværk Vandværk Kro Badehotel Forsamlingshus Skovpavillion to Havne en hvor Færgen til Stubbekøbing sejlede og en hvor man fragtede Sukkerroer til Stege Sukkerfabrik,der var en lille Bådebro hvor man kunde blive sejlet til Møn en anden Bro hvor der var sejlads til Falster,sortsø.
Det var bare det vigtigste af de mange ting der fandtes da jeg var dreng og som gjorde min barndom til et spændende sted at være.
Under krigen i 1943 blev Bogø landfast med møn,da man byggede en dæmning fra østerskov til Fanefjord på møn,det var en mindre revolition  at man nu kunde køre til Møn og det blev udnyttet bla. med at køre til damme og gå i biografen noget der ikke havde været muligt før hvor det kun var Stubbekøbing der havde biograf og det kostede penge at sejle med færgen og så blev billetten for dyr.
Efter krigen var der mange der forlod Bogø og i sluttet af halvtresserne var indbyggertallet dalet til omkring det halve.
Der er blevet udstykket mange mindre og støre gårde til sommerhusgrunde og efter at Farøbroerne blev bygget er indbyggertallet igen steget og er i dag ca det sammme som da jeg boede på Øen.
Det var ikke Bogøes historie jeg ville skrive om,men lidt om mit eget liv gennemårene der er gået.
Som 15 Årig drog jeg ud i verden med en af Nordens Både Norfarer et motorskib på 7000 ton med en besætning på 28 mand. Vores første rejse gik til USA for at hente Kul til europa,det var ikke den sjoveste last at sejle med,men da bare det at sejle var min største lyst så blev jeg jo ombord i næsten halvlandet År og vi bev da også færdig med at sejle Kul ,senere korn fra cannada og sluttede med en tur for ØK til Østen med stykgods,en tur hvor vi anløb mange havne,både på turen ud til østen og på tilbagevejen,vi startede i København og sluttede i København hvor jeg afmønstrede og tog hjem til Bogø,for at opleve at de fleste af mine gamle skolekammerater var rejst fra Øen.
Efter en ferie på en måneds tid rejste jeg til Nakskov for at finde en ny hyre,denne gang var det en rigtig gammel Damper,der havde overlevet Krigen med invationen i normandiet og den var ikke så stor kun 3000 ton og vi sejlede med kul fra england og polen,Træ fra Sverrig og Findland,det var også en spændende tid,men med noget hårdere arbejde end i den gamle Norfarer,jeg blev afmønstret på bornholm med en brækket arm og måtte rejse hjem,men denne gang havde jeg ikke mine bedsteforældre på bogø mere de var flyttet på Alderdomshjem på møn i en by der hedder Borre og således kom jeg på alderdomshjem allerede i en alder af atten År,jeg fik nemlig lov at bo hos dem,vilket nok ikke kunne lade sig gøre i dag,med skærpede regler og pladsmangel .
Da min arm var groet sammen,rejste jeg til Kbh og søgte nye udfordringer og fik hyre på en lille Tankbåd  Shell I som kun sejlede i danske farvande hovedsagelig med Benzin fra Prøvestenen til danske provinshavne,det var også en udfordring for jeg var jo steget i graderne og var nu letmatros og havde vagt når vi sejlede sammen med Skipperen,vi var kun 7 mand ombord og jeg fik lært at navigere og fik lært en masse om danske farvande,det var en anderledes måde at sejle på ,vi havde næsten altid Lørdag og Søndag i Kbh.og der var tid til at gå i byen og more sig,vilket også fik følger da jeg dengang mødte min første kæreste som jeg senere blev gift med.
Efter godt et År ombord i Shell I kom jeg ombord i DFDS gamle passagerbåd  AAlborghus der dengang sejlede rutefart til Oslo fra Kbh.det var i sommertiden og altid med masser af passagere for det meste godt vejr,det blev dog for kedeligt at sejle med Passagere så efter ca et halvt år fik jeg hyre på en Dansk Engelsk Tankbåd fra BP olie,vi sejlede både indenrigs og udenrigs,bla sejlede vi Sildeolie fra Nordnorge til Sydnorge og Danmark.
Medens jeg var derombord blej jeg gift med min kæreste Grete og vi fik vores første barn ,medens jeg lastede sildeolie i nordnorge og jeg så ham først da han var en måned gammel.
Det var hårde tider i 50erne men vi fandt da en lille lejlighed på frederiksbjerg,hvor vi indrettede os inden jeg igen sejlede ud i den store verden denne gang med en stor tankbåd Nerma Dan og den bragte mig til den persiske gulf og mange andre steder,sydafrika usa fjernøsten og tilbage til Europa godt et år efter at vi var sejlet ud.
da jeg havde fået min indkaldelse som soldat måtte jeg afmønstre og tage hjem til familien der var vokset og vi havde nu to sønner.
jeg blev indkaldt og skulle gøre tjeneste i søværnet,jeg startede i Arresødallejren ved Frederiksværk som rekrut senere kom jeg på korporalskole på holmen,vilket jo var godt da jeg så kunne være hos familien når jeg havde landlov og det var næsten hver Weegend vilket familien var glad for.
For at tjene lidt extra sejlede jeg som bådfører i havnerundfarten i kbh det var da en ny oplevelse at blive skipper på sådan en båd der kunde have 100 passagerer med oghavde mange gode oplevelser der.
Soldatertiden blev færdiggjort og det var tid til at tjene penge igen så jeg mønstrede ombord på danmarks nyeste tankbåd ESSO ÅRHUS og sejlede mod den persiske gulf,det blev en lang tur for da vi sejlede ud gennem Zueskanalen ind i det røde hav ,gik engelske og franske styrker i land i Port Said og besatte kanalen vilket gjorde at kanalen blev lukket for trafik i mere end to år.Det gjorde også nat vi måtte sejle syd om Afrika for at komme hjem med olie Gulfen.
Esso Århus var en dejlig moderne båd at være i ,der var enmandskamre til alle ombord og spisning foregik i et stort kaffeteria hvor alle spiste dengang noget helt nyt og uprøvet,men som i dag er ganske normalt.
Det blev til mange andre store både jeg kom til at sejle med,og nogle af dem havde jeg min kone med,så hun også kunne opleve lidt af livet til søs og se andre verdensdele hun var med til USA  på en tur hvor vi besøgte mange forskelige byer ,men i 1960 var jeg ligesom blevet træt af at sejle,der var kommet for meget fart over feltet med nye havne der lå langt fra byerne og opholdene i havnene blev kortere og kortere så oplevelserne blev mindre og mindre.
Jeg stoppede i september 60 og fik arbejde i land hos Jespersen og Søn et entrepernørfima der byggede fabrikker og meget andet. jeg arbejdede som forskalningstømrer et ganske godt arbejde med vekslende opgaver,men samtidig kiggede jeg på bådebygning  og arbejdede en overgang på københavns bådeværft der lå i sydhavnen  jeg havde været der år tilbage da jeg var soldat og kendte indehaveren der også var en gammel sejler.

Efter et lille årstid hos Jespersen og søn  blev jeg headhuntet til en Plastfirma i rødovre,det var min svoger Jørgen der var maskinmester hos medisinalfirmaet DUMEX  der mente at jeg havde evner som plastic smed og jeg kom på den måde ind i plastbrancen  der dengang i tresserne var i rivende udvikling,dels med PVC der var et materiale der kunde anvendes mange steder i industrien hvor der blev brugt syre og baser.

Det var i medisinalindustrien,galvanisk industri,hospitaler trykkerier,fotolaboratorier og meget mere

Som et af de store arbejder jeg var involveret i var at lægge en pvc ledning fra Mriager til Hobro til transport af salt fra horsten og til mariager fjord hvorfra det blev forædlet og solgt under navnet Dansk Salt og som stadig er i drift efter 40 år.

Andre store arbejder var tanke til opbevaring af svine  nyre affald hos Novo i Kalundborg,det var store tanke på 100 m3.

Hos kemisk værk i køge leverede vi også store tanke til opslemning af farvestoffer til tøjfarvning.

Jeg arbejdede fra 1961 til  1978 i den brance  hos skiftende arbejdsgivere,med ophold hos dynamit nobel i tyskland,hvor jeg lærte en masse om pvc,senere var jeg også på kursusophold i england hos firmaet Prodor et firma der var expert i belægning af ståltanke med hærdet epoxy en art emalie.
Disse tanke som regel ca 10000 liter blev brugt af bryggerier og  mosterier carlsberg .tuborg fakse .

En anden sjov opgave var at vi beklædte tuborgs vartegn den store tuborgflaske på strandvejen med glasfiber for at den ikke skulle rådne op den var oprindelig bygget af træ.

Min lyst til biler var årsag til at jeg samtidig med at jeg arbejdede som plastsmed også begyndte at køre som chaufør afløser på en taxi i Ringbilen,det var nok min eventyrlyst der fik mig til det og det endte med at jeg fik næringsbrev som vognmand og på et tidspunkt fik min egen taxi,som jeg dog mest kørte søn og helligdage,med chaufør på om verdagen,det gav da en lille indtægt oven i den løn jeg havde som montør og plastsmed.

Alt dette arbejde kunde ikke forenes med min kone grete og det endte med at jeg flyttede fra hinde og vi blev skildt.
I en periode boede jeg på Pensionat,men fandt så en anden dame og flyttede sammen med hinde i en modrne lejlighed på amager.
Hun hed Nelly og vi boede sammen i 5 år,vi arbejdede hårdt begge to ,nelly havde en aviskiosk hun havde overtaget efter sin far og jeg hjalp til med at dele aviser ud om morgenen inden jeg gik på arbejde og søndag morgen skulle der også aviser ud til de faste kunder,det kunde godt være lidt hårdt,men vi overlevede og havde fem gode år sammen.
Det blev også til en søn mere han hedder Kim,han var det første halve år på et børnehjem i hellerup inden han kom hjem til os på amager.
Han var bare uheldig,han var en meget frisk dreng og legede som alle andre drenge,men en dag løb han ud forand en bil og blev slemt skadet,han lå bevidstløs i et halvt år,og da han igen kom til bevidsthed,skulle han begynde forfra med at lære at tale og gå og var således sat fem år tilbage i sin opvækst,samtidig var han skadet i det ene ben,plus at nogle nerver ikke var gode mere så han blev handikappet lid spastisk.

Dette havde dog ikke noget at gøre med at jeg blev forelsket i en anden pige der hed Monika og jeg forlod igen den trykke tilværelse og flyttede sammen med Monika.
Vi levede ca et år på forskellige værelser intil vi fik en lejlighed i Helgolandsgade på 5 sal,,det var en gammel ejendom men vi havde værtens tilladelse til at modrnisere så meget vi ville og det blev en dejlig lejlighed  efter nogle år,
Monika ville giftes og det endte således at jeg blev gift for anden gang.
Monika var også meget glad for mine børn og tog dem med på stranden og bade osv og de var tit hos os,

Jeg kørte meget taxi i den periode havde fået anskaffet en stor amerikaner bil og kørte meget med turister på sigt seing i københavn og nordsjælland,alt medens jeg også arbejdede med plast.
Ægteskabet med Monika blev fuldbyrdet med at hun fødte en datter ,der fik navnet Tatjana,men i daglig tale aldrig har hedt andetr end Tanja.

I 1970 flyttede firmaet fra amager til adveøre holme og jeg fik lidt længere på arbejde,samtidig blev jeg værkfører i firmaet,fik en uddannelse som teknisk assistent og tegner hvorefter jeg opgav ekstra arbejdet med taxikørsel,den sidste store tur jeg kørte var til verdensbankens kongres i københavn,hvor jeg kørte for den sydafrikanske finansminister.

andre store ting jeg kørte var til dronningens bryllup hvor jeg kørte for højesteretspresidenten.

I 1972 købte vi hus i albertslund, i godthåbsparken et rækkehus ,dejligt hus i tre etager og der boede vi til 1983 hvor vi måtte sælge det fordi at økonomien var blevet dårlig efter at jeg nu var blevet selvstændig og arbejdede med glasfiber og bådebygning. Det var nok en livsdrøm der
var gået i opfyldelse at blive selvstændig,men det havde sin pris at starte for sig selv,jeg havde ikke den rigtige forståelse for regnskabsteknik og fik aldrig fat i den rigtige til at vejlede mig,så selv om banken hjalp mig på mange måder var pengekassen næsten tom da vi måtte sælge huset i godthåbsparken.
det blev dog solgt uden at vi mistede noget selv om priserne på huse var meget lave i de år.
Det kostede at sælge og indrette sig i lejerboliger den første vi fil tildelt  kunde vi ikke finde os til rette i og flyttede efter tre fire måneder til en anden i albertslund i et noget bedre byggeri  der hed kærgården.
Arbejdet i firmaet blev bedre og bedre og ordrene større og større så jeg måtte ansætte folk til at udføre dem og havde på et tidspunkt 6 mand fast på lønningslisten og det gik godt fremad,jeg byggede værkstedet om og kunde tage flere og støre både ind til reparation.
En ordre byggede vi 125 trimaraner til spangsberg,den nuværende ejer af bon bon land,en god ordre som vi vandt i konkurance med tre andre værfter.
Fik kontrakt med Shipmand og byggede ELAN både der kom fra Jugoslavien,i to stykker skrog og køl og en trækasse med groft udskåret apteringsdele.
vi havde akkord på at bygge dem,den første kostede sved  og et underskud på flere tusinde men nr tre var vi lig kontrakten og de sidste  fem stk vi byggede tjente vi penge på.
Der var dog nedgangstid i bådebrancen,så Shipmand kunde ikke sælge flere og det eventyr stoppede  omkring 1986.
Takket være ordrene fra Shipmand overlevede jeg en konkurs,der blev påført mig af forstædernes bank,jeg mistede en del penge to biler  og kom i ribers kartotek som dårlig betaler,men kunde dog fortsætte under et nyt navn og med hjælp fra Allan min søn blev firmaet til et APS og vi kunde arbejde videre.
Personlig  var det en nedtur og nogen mente at jeg skulle stoppe som selvstændig,men min stædighed fik mig til at fortsætte,jeg fik gældsanering og efter fem år var jeg igen gældfri og kunde disponer som jeg ville,det var dog en hård tid,men heldigvis var det opgangstid for bådebrancen så jeg havde meget arbejde og gamle kunder hjalp ved at når de havde arbejde der skulle udføres kom de til mig,derved havde jeg ikke så megen tid til selvmelidenhed, men arbejdede bare.
Familien svigtede jeg og flyttede for mig selv på et værelse i tåstup og havde nogle afærer med damer,der ikke førte til meget andet end udgifter og sjov om natten.
I 87 blev jeg skilt fra monika vilket nok ikke var det klogeste men jeg var brændt varm på en anden dame der hed Lis der var udannet regnskabsfører og som jeg troede ville give gode råd om hvordan man driver en virksomhed og tjener penge på den,det viste sig senere at det ville hun ikke,men var blevet involveret med hinde og det var svært at flytte fra hinde igen.
Det endte med at jeg flyttede in hos hinde i hindes lejlighed i greve ,hvor hun boede sammen med sin søn Claus,hendes ex mand boede i Askerød en bebygelse i hundige,men flyttede nogle måder senere til Næstved.
Vi havde nogle køreture til Nysted på Lolland for at hente forskellige ting fra deres gamle Isenkramforretning ,som de havde måtte opgive på grund af dårlig planlægning og dårlig økonomi.
Lis havde også et sommerhus i nærheden af Nysted,som hun lod gå på tvangsaktion og tabte en masse penge på.
Min økonomi var jo ikke den bedste ,men det løb da rundt og vi fandt på at leje en villa i Karlslunde,det var et rækkehus med meget mere plads end vi havde i Greve og vi boede der i to år indtil ejeren selv skulle bruge det og vi måtte så til at se os om efter noget andet.

Benny en af mine gamle kunder,havde en ejendom på hånden som han kunne købe billigt,som han så lejede ud til os.der blev lavet lejekontrakt på huset med os begge som lejere for som han sagde så kan den ene ikke smide den anden ud,samtidig var der et kæmpe værksted til ,som jeg så lejede til firmaet og nu kunne jeg spare en del ved at jeg boede på min arbejdsplads.
Ejendommen var dog noget gammelt  bras og jeg havde skrevet under på at vedligholde det både ude og inde,så det kostede en masse penge at få det sat i stand og få det til at fungere vilket dog lykkedes efter et par år.
Havde jeg været klogere dengang så skulle jeg have købt det selv,det var faktisk ikke dyrere end at jeg kunde have overtaget det,men sådan blev det altså ikke.
Nu er der gået 17 år her,og mange tin er sket,vi har overlevet,jeg fik bygget min gamle træbåd Esmeralda og den har sejlet i 9 År uden de store problemer,dog har jeg ikke sejlet så meget i den som jeg havde håbet,for lis kan godt li at sejle ,men kun når det er stille vejr,og det er det jo ikke altid.
Derudover fik hun jo ødelagt sin ryg med at passe børn i vuggestue,plus at hun har slidgigt,så hun har svært ved både at gå og stå,de sidste 4 år har hun delvis været på hospital et par gange ,men den meste tid tilbringer hun i sengen,så på det grundlag har jeg måtte lære at lave mad,vilket hun siger går glimrende,jeg deltog i et madlavningskursus på den lokale skole i vor frue,men det var nu ikke meget jeg lærte der,det var nærmest en selskabelig forening ,hvor vi fik nogen bajere og god rødvin til den mad vi lavede og Lis sagde altid at det jeg lærte der var mindre end hvad hun kunne lære mig.
Som årene er gået ,så lever vi da sammen ednu,men på grund af lises dårlige ryg ville hun gerne ind til byen og bo ,så hun kunne komme lidt ud med sin rolator,gå og kigge på forretniger og finde billige ting,jeg vil helst blive boende her og lave lidt småjobs ind imellem,så vi er på udkig efter en lejlighed til Lis,men det er svære tider de hænger ikke på træerne og det skal jo også være noget hun kan betale ,som det er har hun jo kun sin folkepesion  og den rækker jo ikke langt.
Det brændende spørgsmål er at jeg også skylder hinde en masse penge fra vi flyttede til Darup og de er bundet i min båd som jeg ikke kan få solgt uden at tabe en masse penge på den,men enden bliver vel at jeg sælger den til den højestbydende således at jeg kan betale hinde og så må hun jo selv om at finde noget andet at bo i samt at købe sig nogle nye møbler,da som hun siger nu har jeg slidt hindes de andre op,vilket jeg må give hende ret i .

Det er længe siden jeg har været inde og skrive på min Hjemmeside,så der er sket en del siden jeg skrev sidst.
Jeg har stadig ikke fået solgt min Båd,det på trods af at den er på nettet flere steder har den også aktion ,men ikke meget håb om at der kommer en køber sel v om jeg snart godt kunne bruge nogen af pengene der står i den.
Lis bor stadig sammen med mig,men vil meget gerne flytte  der er bare ikke nogen lejligheder at få som hun gerne vil have .
Jeg har fået lejet Værkstedet ud til en Bådebygger,han overtog det den 1.Januar 2008 og har da klaret skærene indtil nu og jeg ønsker da også for ham at det vil gå fremover
Det er en mærkelig fornemmelse ikke mere at skulle lave noget,det kribler i fingrene når man kommer over i værkstedet og ser hvad der ligger af opgaver  og man ikke skal rode med det ,andre tider siger man til sig selv at det er da godt at man ikke skal rode med det møj.
På grund af Lises dårlige ryg er det ikke blevet til megen sejlads i de sidste par år,turene til Femø er også stoppet,de gæve gutter der var med er faldet fra,min gamle ven Jørgen,der var en af foregangsmændene er desværre død,vores gamle gæve Trommeslager Gregers har så dårlige ben at han ikke kan tage sådanne ture mere og han er også stoppet med at spille trommer.

Jeg ville jo gerne sejle sjælland rundt  og besøge en masse havne,men på grund af Lises sygdom så kan hun ikke komme med og hun kan ikke li at jeg sejler alene,vilket jeg nu heller ikke havde tænkt mig,da jeg har en god ven Niels Christian der gerne sejlede med,men diskotionerne  med Lis om det er ikke så godt hun kan faktisk ikke klare sig uden at jeg er hjemme,så den tur bliver ikke til noget før hun er flyttet og til den tid er båden måske solgt.

Nu er det snart nytår 2011 og der er løbet lidt vand i stranden siden jeg sidst redigerede i dag bogen,eller hvad man kan kalde det,har undret mig over at hjemmesiden er blevet besøgt af 44000 men der er kun nogle få der har givet sig til kende og skrevet i gæstebogen,men sådan er det altså.

Da jeg sluttede sidste kapittel  havde jeg stadig en Lejer til værkstedet,men det viste sig desværre at han ikke levede op til forventningerne  og 1. August 2010  pakkede han sammen og var væk i nattens mørke og jeg har trods talrige henvendelser ikke hørtet ord fra ham.
Jeg prøvede enda til det sidste at hjælpe ham,men det var omsonst,jeg byggede robåden han havde kontrakt på og afleverede den uden at få så meget som en krone for det,og stod tilbage med et værksted og en regning på mange tusinde,pengene for robåden havde han hævet på forskud,uden at afregne med mig,så man stod der med håret i postkassen og så dum ud ,utak er verdens løn,men det kan som bekendt ikke hjælpe at græde over spildt mælk.

Han efterlod en halvfærdig fiskerbåd på værkstedet og ejern ville jo gerne have sin båd,så den indvilgede jeg i at gøre færdig og på den måde var jeg igang igen på fuld tid som bådebygger.
Der kom en del henvendelser og pludselig havde jeg masser af arbejde igen,dels fra gamle kunder og også fra nye ,smerterne fra de mistede penge fortog sig med tiden og jeg overlevede ednu engang og nu er det så ednu engang årsskifte  og jeg er still going strong,de nye ordre der ligger vil jo nok give brød på bordet nogle år fremover,har dog tænkt mig at drosle lidt ned,jeg er jo ikke så ung mere som jeg tror jeg er det kan godt mærkes at alderen trykker lidt her og der,men mener dog at der nok er ti år tilbage før jeg gider slippe min hobby helt,vil satse på at bygge mindre krævende både  såsom robåde der er et dejligt arbejde og ikke kræver så mange kræfter,et rigtigt nussearbejde hvor det er akuratessen der er afgørende og ikke hvor hurtigt det kan laves og det er en fryd for øjet når man kan aflevere en robåd færdig og klar til at blive brugt.  Samtidig ved man at sådan en båd vil blive værdsat i mange år fremover.

Rent privat er der ikke de store omvæltninger  Lis er ikke blevet bedre tvært imod ,men hun er for stædig til at ville på hospital hvor jeg tror de kunne hjælpe hende,så jeg lever faktisk som ungkarl det meste af tiden,hun kommer ned i stuen en time eller to ved spisetid, men ellers opholder hun sig i sin seng ovenpå ,der har hun det bedst siger hun,familefester osv det deltager hun heller ikke ret meget i mere så en gang i mellem må børn og børnebørn komme her og se til os,hvad der da også er meget hyggeligt ,men det ville jo være skønnere om hun også ville besøge dem,men hun orker ikke at sidde i en bil og blive kørt derhen og da hun ikke kan sidde på en stol ret længe af gangen er det svært og som hun siger man kan da ikke tillade sig at komme og skulle ligge på en sofa ,når der er andre gæster. så derfor er det ikke meget vi kommer ud og hun kan heller ikke li at være alene hjemme efter at vi havde indbrud først på året og der pludselig stod en fremmed mand i hindes soveværelse,er hun blevet meget bange for at være alene hjemme,vilket vel er forståeligt når hun har svært ved at bevæge sig.

Så her ved årsskiftet satser jeg på at komme igang med robåde Indriggere og kan jeg bare bygge tre stk om året fremover vil jeg være godt tilfreds.

Min kære motorbåd Esmeralda  lokkede min gamle ven stig mig til at vi i år skulle lægge den i vandet i kbh havn ,han var blevet medlem af valby sejlklub og havde en bådeplads der hvor den kunne ligge
Han hjalp med klargøringen og den kom i vandet sidst i maj måned,vi kørte den ind til ørstedsværket og søsatte den der hvoeter vi sejlede den til klubben der ligger lige ved sjællandsbroen ,tæt på slusen i sydhavnen .
det var også en god ordning ,men der er jo lidt langt at kør hver gang man ville sejle en tur,samt at det tager en time at sejle gennem kbh havn før man er ude i Øresund
Det bev heller ikke til mange ture dels har det jo været en elendig kold og våd sommer i år,samt at vi havde nogle småuheld .
En søndag havde vi været på Havnerundfart og var på vej tilbage til slusen da vi ramte noget gammelt jern der var anbragt midt i havnen tæt ved langbro og fik ødelagt Skruen .
Vi fik den på land ved slusen hvor der er et værft ,fik ordnet skruen i Korsør og så var den klar igen.
Alligevel blev det ikke til mange ture på grund af vejret og den 1. Otober havde jeg besluttet at sejle den tilbage til Veddelev ,smmen med min datter og svigersøn
Dagen oprandt og vi møstrede dog kun min datter tanja og barnebarn rita ,da Thomas var syg dårlig ,men aftalte at de kunne stige på sener i gilleleje og så bytte plads.
Vi afgik kl 10 fra sydhavnen i meget flot efterårsvejr med høj sol og ingen vind ,det var alle tider vejr at sejle så langt i ,men da vi nåede ud i Øresund lagde en tyk tåge sig over vandet.
Vi sejlede dog videre nordpå stolede på GPS  og satte selvstyren til medens vi hyggede os ombord.
kiggede nogle gange på Gpsen og mente at det gik fint ,vi mødte enkelte andre både på vej enten syd på eller på tværs af vores kurs,
Ved 11 tiden kunne vi ane Ven et stk om Styrbord ,men jeg mente at det var helt i orden rettede kursen nogle grader mod bagbord for lisom at vær på den sikre side  og sejled med 11 knob videre .
Pludselig løftede båden sig og med nogle høje bump og brag stod vi stille,vi kigge os lidt omkring og fandt ud af at vi var gået på grund på nogle store sten,der var slået huld i bunden henne after og der strømmede vand ind ,fil startet lænspumperne  og de kunne holde trit med det vand der strømmede ind,kort tid efter lettede tågen og vi så nu at vi stod på et Rev lige udenfor kyrkbakken på Ven og ca 100 meter fra den Bøje vi styrede efter,bare på den forkerte side .
Efter nogle forsøg på at komme fri, måtte vi opgi og ringede til Lyngby radio efter hjælp,de henviste til det Svenske redningvæsen og lovede at rige til dem .
Så 5 minutter efter at jeg havde talt med Lyngby så tudede sirenerne inde på Ven og vi undrede os over hvad der mon skete derinde ,men fik senere at vide at det var deres måde at indkalde redningsvæsenet på.
Der gik heller ikke lang tid før der kom an stor vandskooter ,med en frømand som spurgte om der var nogen der ville i land,vilket der ikke var. Rita mente at morfar bare kunne gå i land da der jo ikke var ret dybt ,sagde hun og syntes i det hele taget at det var ret hygsomt at stå på grund.
Efter en lille tines tid havde Redningsværket fået os af grunden og vi blev eskorteret tiil havnen ,hvor de fik en bådebygger fra værftet i Kyrkebakken til at se på skaderne og vi beslutede at det ikke var værree end at vi kunne blive slæbt til Danmark af en turbåd fra Rungsted,der tilfældigt lå i havnen.
Så sådan endte en dejlig tur kl 18 i Rungsted havn,hvor havnefogeden ikke ville hjælpe med noget som helst,mmen henviste til rungsted værft der var lukket til mandag morgen,en meget hjælpsom havnefoged må man sige.
Efter en masse tefonopkald fik jeg dog vognmand Dyring til at hente mig kl 20 samme aften og kl 2130 var jeg tilbage i Darup med Esmeralda.
Nu forestår et større reparationarbejde ,med at udskifte to knækkede bundstokke en kølplanke og et stk af kølen agter ,en ny roraksel ,reparere skruen igen ,og et flækket agterspejl ,det hele forårsaget at man stolede på en skide selvstyrer.
 
Det med Selvstyren  er nu en saga , der er gået 4 År siden vi stødte på Ven og i mellemtiden har jeg haft forskelligt arbejde  i værkstedet,som jeg har lidt billeder fra som kommer i galleriet under betegnelsen  arbejde  2010  til 2014.
 
Som det vil fremgå andensteds fik jeg repareret Esmeralda så den igen kunne sejle,men da jeg ikke havde for mange penge så kom den aldrig i vandet igen i mit regi
 
Såer der gået 2 år siden jeg sidst var på min hjemmeside ikke fordi der er sket så meget , men i 2013  flyttede Lis fra Darup til Roskilde i en handikapvenlig bolig og jeg boede så et år længere alene i Darup.
Et stort arbejde fik jeg da min gamle ven Stig fandt på at købe en gammel fiskekutter, det var en Lægebåd bygget i randers i 50 erne,men som aldrig var kommet til Grønland, men havde sejlet som lystbåd i danmark og nu var endt i kragenæs på Lolland,hvor havnefogeden der også havde en kampingplads, havde erhvervet den for at bruge den til sine kampister der så kunne tage ud at fiske, men det havde været for dyrt at klargøre den til udlejning så nu havde han den til salg og vi fik forhandlet den hjem for 7000  Kr mod at vi selv tranporterede den væk,så for 3000 Kr fik vi den til darup og gik igang med at restaurere den vilket tog os 1 1/2 år som er omtalt andet sted .
 

,
 
 

Velkommen til vores hjemmeside

Arbejder 2010 til 2014

Ud over at reparere Esmeralda fik jeg en del arbejder fra gamle kunder og var fuld beskæftiget de følgende fire år.

Det første der dukkede op var en gammel kending, en Damjolle jeg år tilbage havde renoveret for Hr Pedersen fra Sagafjord  hvor han var Maskinmester.  Den var nu blevet købt af en privat mand der havde besluttet at den skulle gennemrestaureres, men han var kørt fast da der skulle udskiftes bor  og nu ville han gene have mig til at gøre det og der var jo nogle måneders arbejde der  udskiftede tre bor i den ene side og fire iden anden ,kølbor i begge sider et stykke af stævnen og ca en meter af kølen forude samt  ca 2 meter af inderkølen hvor dammen havde været og lukkede hullerne der hvor dammen havde været.  Måtte også forlænge spanter der hvor dammen havde været så det blev en ganske anden båd da jeg var færdig

 

Velkommen til vores hjemmeside

Velkommen til vores hjemmeside

Velkommen til vores hjemmeside